Denne lækre Penthouse-lejlighed er indrettet med stor fokus på detaljen, og er liebhaveri på højeste niveau!
Lejligheden er indrettet med entré med garderobeplads og adgang til et godt gæstebadeværelse med lyse klinker, gulvvarme, bruseniche med armaturer fra Grohe samt hvidt skabsinventar fra Invita.
Fra entréen er der også adgang til en stor kombineret spise- og opholdsstue med vinduespartier mod nordvest og udgang til en dejlig terrasse på 46 m2, belagt med smukke terrassebrædder i hårdttræ. I spise- og opholdsstuen er der monteret flotte trælister i lofterne bl.a. for opnåelse af optimal akustik.
Der er fra dette opholdsrum en fantastisk udsigt, højt over havnen, Fanø og de smukke solnedgange over Skallingen mod nordvest.
Midt i lejligheden findes et moderne køkken i højeste kvalitet fra Invita, med hvide sokler, skabslåger og bordplader samt alt i energibesparende og integrerede hårde hvidevarer fra Electrolux, herunder stort køle-fryseskab, induktionskogeplade, pyrolyse-ovn og opvaskemaskine. I forlængelse heraf er der etableret et godt bryggers med vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler, håndvask og ekstra skabsplads til opbevaring.
Bagerst i lejligheden - mod sydøst - findes et børneværelse/kontor med indbygget skabsvæg med skydelåger med spejle. Herfra er der udgang til en mindre svalegangs-terrasse med udsigt mod midtbyen og Vandtårnet.
Herudover er der etableret en større privat sove-afdeling med soveværelse med udsigt mod Ho Bugt, walk-in garderobe og endnu et badeværelse med samme faciliteter som førstnævnte.
Der er etableret ventilationsanlæg med kølefunktion for opnåelse af optimalt indeklima, ligesom der er monteret flotte egetræsgulve i samtlige opholdsrum og indbyggede LED-spots i alle lofter, samt TV- og internetstik i stue og soveværelser.
Ejendommen har eget fitnesscenter med gode bad og omklædningsfaciliteter til brug for ejendommens lejere. I øvrigt er der i ejendommen cykelkælder, hobbyrum samt et fælles værksted, ligesom der hører depotrum til de enkelte lejligheder. Der er ligeledes mulighed for at leje parkeringspladser på selve ejendommen.
Bemærk! Ovennævnte arealangivelse er netto-arealet. BBR-areal udgør 146 m2.
128 m2.
Leje 15.600kr. + forbrug - aconto 800kr.
HUSDYR ER IKKE TILLADT I EJENDOMMEN!