Willemoesgade 2A

Med denne penthouse lejlighed på 106 m2  får du ultimativt liebhaveri. Lejligheden er beliggende på øverste etage i ejendommen, yderst mod vest, og byder bl.a. på en stor altan på 35 m2 og en fantastisk, ugeneret panoramaudsigt over havnen, Fanø og solnedgangene over Ho Bugt. De store vinduespartier giver til fulde glæde af både morgen- og aftensol.

Via en entré med garderobeplads og en lang integreret skabsvæg er der adgang til lejlighedens store spise- og opholdsstue, der er i åben forbindelse med et moderne køkken fra Invita med hvide sokler, skabslåger og bordplader samt alt i energibesparende og integrerede hårde hvidevarer fra Invita, herunder stort køle-fryseskab, induktionskogeplade, pyrolyse-ovn og opvaskemaskine.

I dette fantastiske opholdsrum er der etableret flotte trælister i loftet for opnåelse af optimal akustik, og gennem de store vinduespartier kan man nyde den bjergtagende panoramaudsigt, ligesom det vil være tilfældet på lejlighedens store terrasse, der er belagt med smukke terrassebrædder i hårdttræ.

Lejligheden er desuden indrettet med 2 soveværelser med skabsvægge med skydelåger med spejle, samt badeværelse med lyse klinker, gulvvarme, bruseniche med armaturer fra Grohe, hvidt skabsinventar fra Invita samt integereret skabsvæg med skydelåger med spejle, hvori der i øvrigt er vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler fra Electrolux.

Fra det primære soveværelse er der desuden adgang til en sydøst-vendt terrasse, ligeledes udført i hårdttræ.

Der er i lejligheden ventilationsanlæg med kølefunktion for opnåelse af optimalt indeklima, ligesom der er monteret flotte egetræsgulve i samtlige opholdsrum og indbyggede LED-spots i alle lofter samt TV- og internetstik i stue og soveværelser.

Udover en velindrettet og rummelig lejlighed, får du som lejer også adgang til ejendommens eget fitnesscenter med gode bad og omklædningsfaciliteter.

Herudover er der i ejendommen 2 elevatorer, fælles adgang til opvarmet cykelkælder, hobbyrum samt fælles værksted, ligesom der hører depotrum til de enkelte lejligheder.

Der er mulighed for at leje parkeringspladser på ejendommen.

HUSDYR ER IKKE TILLADT I EJENDOMMEN!


Antal m2:
106

Antal værelser:
3

Husleje pr. måned:
kr. 14.200,- kr.

A conto forbrug pr. måned:
kr. 450,- kr.

Depositum:
kr. 28.400,- kr.

Forudbetalt husleje:
kr. 14.200,- kr.

Senest ledig fra dato:
15. februar 2023